Vedligeholdelse

Træmøbler

Generelt

Hos FDB Møbler er vi stolte af at tilbyde møbler, der er håndlavede og fremstillet af naturlige materialer. hvilket giver hvert enkelt produkt sin egen unikke karakter. Bemærk venligst, at på grund af disse håndlavede processer og naturlige materialer, kan der forekomme små variationer i størrelse, form, årestruktur og farve mellem de forskellige produktioner. 

Træ kan påvirkes af luftfugtighed, lufttemperatur og sollys over længere perioder. Beskyt altid træet mod varme genstande, som gryder og stearinlys samt potteplanter, der kan afgive fugt. 

For at undgå farveforskelle forårsaget af lysindfald, anbefales det den første månedstid ikke at have permanente dekorationer på bordet, såsom dækkeservietter eller vaser uanset træmøblets type. 

Pleje og vedligehold

Olieret træ

Ved rengøring aftørres møblet med en hårdt opvredet klud med varmt vand. Spildte væsker tørres straks op for at undgå skjolder. 

Hvis man sørger for at pleje og vedligeholde træet regelmæssigt, sikrer man en lang levetid for sit møbel. For vedligeholdelse af overfladen anbefales det at pleje træet med møbelolie 2-4 gange om året eller efter behov. Rengør først med en hårdt opvredet klud og lad det tørre. Rejser træets årer sig, kan der slibes let på overfladen med korn 220 eller derover. Følg herefter vejledningen på den valgte olie, start evt. på et mindre synligt sted. 

VIGTIGT: 

  1. Ved overfladebehandling af bordplade, er det vigtigt at huske behandling på begge sider, da der ellers er risiko for, at det massive træ slår sig. 
  2. Ved overfladebehandling af fletmøbler vær opmærksom på ikke at ramme papirflettet med olien. 
  3. Det er vigtigt at tørre efter for overskydende olie på møbler efter anbefalet trækketid, da det ellers vil efterlade møblet med en fedtet overflade. 
  4. Efter endt brug af klude eller svampe, er det vigtigt at lægge dem i en plastikpose med vand i og lukke dem helt lufttæt inden de smides væk, da olien kan gøre dem selvantændelige. Følg venligst olieproducentens anvisninger for korrekt afskaffelse.

Pleje og vedligehold

Lakeret og malet træ

Ved rengøring aftørres møblet med en hårdt opvredet klud med varmt vand. Spildte væsker tørres straks op for at undgå skader. Lakerede og malede møbler kræver ikke yderligere vedligeholdelse. 

Pleje og vedligehold

Voksbehandlet træ

 Ved rengøring aftørres møblet med en hårdt opvredet klud med varmt vand. Spildte væsker tørres straks op for at undgå skjolder. For vedligeholdelse af voksbehandlede møbler, kræves minimal bearbejdning. 

Når møblet synes tørt, efterbehandles møblet ved at tørre det over med en hårdt opvredet klud med varmt vand og lad tørre. Påfør efterfølgende et lag voks, jævnt fordelt, på møblet og poler efter med en tør bomuldsklud.  

Pleje og vedligehold

Sæbehandlet træ

Ved rengøring aftørres møblet med en hårdt opvredet klud med varmt vand. Spildte væsker tørres straks op for at undgå skjolder. For vedligeholdelse af træet, benyt sæbespåner 1-2 gange årligt eller efter behov. Desto flere behandlinger, desto bedre beskyttelse. Behandlingen sker ved at piske sæbespåner med lidt demineraliseret vand i forholdet 1:10, røres til spånerne er ordentligt opløst. Hæld ikke opløsningen direkte på møblet, men påfør med en farveløs bomuldsklud for at sikre møblet ikke bliver gennemvædet. Ved de første par efterbehandlinger vil træets fibre med stor sandsynlighed rejse sig, brug da en slibesvamp kort 240 forsigtigt på overfladen, når møblet er tørt.

Specifikt for J80-serien:

Da ryggen er formspændt krydsfiner, er det her vigtigt at være forsigtig ved efterbehandling for ikke at opløse limen i fineren. Brug evt. en forstøver til netop dette område for at sikre, at rygstykket ikke bliver for vædet.

Pleje og vedligehold

Linoleum

Ved rengøring aftørres møblet med en hårdt opvredet klud med varmt vand. Spildte væsker tørres straks op for at undgå skader. 

Linoleum består af linolie, harpiks, træmel, kalksten og naturlige farvepigmenter. Ved regelmæssig pleje, kan man sikre, at overfalden holder sig smuk i mange år. Det anbefales at behandle linoleumsoverflader med linoleumssæbe 3-4 gange om året, eller efter behov. Følg anvisninger på det specifikke produkt. Ved brug af linoleumssæbe forlænges levetiden på møblet. 

Pleje og vedligehold

Flet

Papirgarn er behandlet med et tyndt lag voks, hvilket gør papirgarnet mere resistent. Da det er et naturmateriale, vil der forekomme mørkere patina med tiden. 

Spildes der på papiret, fjernes så meget af væsken som muligt med en tør og farvefri klud. Herefter duppes pletten let med en hårdt opvredet klud. Undgå at gnide pletten, og brug ikke kemikalier, opvaske- eller rengøringsmidler. Misfarvning af papirgarnet kan opstå ved spild af kraftige væsker, f.eks. rødvin, frugtsaft, stærkt farvet mad eller ved kontakt med ikke-farveægte tøj. Hvis ønsket, brug hynde til beskyttelse af papirgarnet. 

Polster

Generelt

Hos FDB Møbler er vi stolte af at tilbyde møbler, der er slidstærke og nemme at vedligeholde. Bemærk venligst, at der kan forekomme små variationer i farve mellem de forskellige produktioner. 

Vær opmærksom på muligheden for permanent misfarvning ved kontakt med ikke-farveægte tøj. Skarpe genstande kan ridse og beskadige polstrede møbler. Ved placering i direkte sollys, vil tekstiler og læder altid falme over tid. 

Støvsug polstrede møbler ved medium kraft og benyt møbelmundstykke, som ikke gør skade på polstringen. 

Pleje og vedligehold

Polster - Tekstil

Ved pletter forsøg at duppe med en hårdt opvredet bomuldsklud med varmt vand, evt. kan der anvendes en smule pH-neutralt og ufarvet opvaskemiddel, fortyndet i lunkent vand. Det er vigtigt, at pletten duppes samt at opsuge så meget af væsken som muligt efterfølgende, med en farvefri klud eller viskestykke. Undgå gennemvædning og benyt altid en ren klud. Ved sidste afvaskning benyttes kun rent vand uden sæbe. Hvis pletfjerningsmiddel anvendes, følg da anvisninger på det enkelte produkt. Ved aftageligt betræk, følg da vaskeanvisningen på mærkatet. 

Pleje og vedligehold

Polster - Læder

Ved brug af ægte læder, er der ikke en udskæring, der vil være ens, da huden kan være præget af ar og rynker. 

Protected leather: 

Ved denne type læder er der gjort brug af en overfladebehandling, som sikrer ensartet farve og overflade. Spildte væsker tørres op hurtigst muligt, og tør evt. efter med en tør klud. Sørg for at tørre hele overfladen af, da der ellers kan dannes skjolder. For efterbehandling af læderet, benyt sæbespåner. Dette ved at piske spånerne med lidt demineraliseret vand, for herefter at gøre brug af skummet til at anvende på læderet. Når læderet er tørt, tørres efter med en hårdt opvredet bomuldsklud. 

Kernelæder:
Ved denne type læder er overfladen ubehandlet, som understreger den unikke skønhed ved læderet. Da det er et ubehandlet naturmateriale, vil der forekomme unik patina med tiden, og en naturlig udtørring af læderet kan hænde. Spildte væsker tørres op hurtigst muligt, og tør evt. efter med en tør klud. Sørg for at tørre hele overfladen af, da der ellers kan dannes skjolder. For efterbehandling af læderet, benyt læderrens og lædercreme. Følg anvisningerne på det specifikke produkt. 

Havemøbler

Generelt

Hos FDB Møbler er vi stolte af at tilbyde møbler, der er håndlavede og fremstillet af naturlige materialer, hvilket giver hvert enkelt produkt sin egen unikke karakter. Bemærk venligst, at på grund af disse håndlavede processer og naturlige materialer, kan der forekomme små variationer i størrelse, form, årestruktur og farve mellem de forskellige produktioner. 

Træ kan påvirkes helt naturligt af det udendørs miljø og vil derfor patinere derefter, alt afhængigt af træsort. Beskyt altid træet mod varme genstande, som gryder. 

Det kan være en fordel af lade møblerne overvintre i et skur eller overdækket. Hvis dette ikke er muligt, brug evt. et overtræk til havemøbler. 

Pleje og vedligehold

Sammen- og Ermelund-serien

Som alle andre træmøbler, der bliver udsat for vind og vejr, forlænger du levetiden på dine havemøbler, når du vedligeholder dem. Ønskes det at møblet får det patinerede sølvgrå udtryk, stop efter step 4. 

Trin-for-trin guide:

1.Vask grundigt ned med den hårde side af en skuresvamp
Trærens blandes i en spand med vand efter anvisninger på produktet. Møblerne vaskes grundigt ned med den hårde side af en skuresvamp langs årene. Jo grundigere du renser møblerne, desto nemmere bliver det efterfølgende arbejde. Lad møblerne tørre i ca. 24 timer. 

2. Slib overalt med sandpapir
Efter møblerne er helt tørre, skal de slibes langs årene med korn 180 eller derover. Brug grovere sandpapir først, hvis der er store ridser eller hakker. Slib alle overflader på møblerne for det pæneste resultat. 

3. Aftør møblerne for at fjerne sliberester 
Møblerne aftørres med en hårdt opvredet klud i rent vand for at fjerne sliberester. 

4. Efterspænd bolte og skruer hvis nødvendigt 
Husk at efterspænde bolte og skruer, så havemøblerne ikke er vakkelvorne. 
Ønskes det at møblet får det patinerede sølvgrå udtryk, stop efter dette step. 

5. Påfør olie i tråets åreretning i et jævnt lag
Når møblerne er helt tørre, påføres olien i et jævnt lag i træets åreretning, med pensel eller med et stykke gammelt bomuldsstof. 

6. Tør overskydende olie af 
Lad olien tørre efter anvisninger, hvorefter overskydende olie tørres af med en ren bomuldsklud. Lad møblerne tørre i minimum 24-timer efter fuldendt behandling, før de er klar til almen brug. Der kan gå et par dage før olien er fuldt hærdet. 

VIGTIGT:

  1. Ved overflade behandling af bordpladen, er det vigtigt at huske at behandle op begge sider, da der ellers er risiko for at det massive træ slår sig. 
  2. Det er vigtigt at tørre efter for overskydende olie på møbler, efter at anbefalet trækketid, da det ellers vil efterlade møblet med en fedtet overflade. 
  3. Efter endt brug af klude eller svampe, er det vigtigt at lægge dem i en plastikpose med vand i og lukke dem helt lufttæt, inden de smides væk, da olien kan gøre dem selvantændeligt. Følg venligst olieproducentens anvisninger for korrekt afskaffelse. 

Pleje og vedligehold

Teglgaard-serien

Snore:
Snorene er af 100% polyester og kræver minimal vedligeholdelse, men ved fugleklatter og lignende, brug da en hårdt opvredet klud med varmt vand og en smule pH-neutralt og farvefrit opvaskemiddel. Vask efter med rent vand. 

Rustfrit stål: 
Ved rengøring aftørres med en hårdt opvredet klud med varmt vand, evt. med en smule pH-neutralt og farvefrit opvaskemiddel. Tør efter med en tør klud for at undgå striber. 

Med tiden kan der i overflader af rustfrit stål opstå mindre rustpletter, især hvis møblerne befinder sig i kystnære områder. I de fleste tilfælde kan disse fjernes med rustfjerner på de udsatte steder. Følg anvisningerne på det specifikke produkt. 

Bordplade: 
Ved rengøring aftørres med en hårdt opvredet klud med varmt vand, evt. med en smule pH-neutralt og farvefrit opvaskemiddel.